Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TKM), som er en flere tusind år gammel lægevidenskab fra Østen med eget diagnose- og behandlingssystem. I det gamle Kina oplevede man værdien af et godt helbred og indså, hvilken indflydelse vores følelsesmæssige liv, vores livsstil og vores omgivelser har på vores velbefindende.
Med TKM behandles hele kroppen – det hele menneske og ikke blot de enkelte symptomer.
Ubalance eller blokering i energibanerne kan medføre smerter eller sygdom.
Ved akupunktur-behandling indføres tynde, sterile engangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter på hele kroppen. Punkterne har via energibanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Herved stimuleres kroppens egen evne til at genoprette balancen og få kroppen til at fungere bedre.